Seniortimen - radio for ældre
Menu
Forside
Om Seniortimen
Tidligere udsendelser
Tilføj din overskrift her
Jeg hedder Niels Graverholt og er født i 1947 og bor i Aarhus N sammen med min labrador Zenta.
Jeg er uddannet socialrådgiver og arbejdede de sidste 25 år som lærer på Peter Sabroe Seminariet, indtil jeg i 2009 måtte gå på efterløn p.g.a. en depression, som jeg stadig har.
For 10 år siden lavede jeg osse ældreradio på Byens Radio, som var en lokal radiostation – og som jeg i øvrigt var bestyrelsesformand for i en årrække.
Et par år efter ville jeg i gang med at lave ældre radio på Byens Radio igen, men lederen Søren Højlund Carlsen var blevet så fornærmet over, at jeg havde tilbudt at hjælpe de frivillige producenter på radioen og havde fundet en køber til 5 dyre båndoptagere, som stod og samlede støv, at han nægtede mig adgang til stationen (som var offentlig finansieret!).
Jeg klagede til bestyrelsen, som med formand Torben Dreier nægtede at give mig ret.
Jeg begyndte så at sende fra en hjemmeside. Men det gav ingen lyttere, så efter et par måneder indstillede jeg produktionen.
Nu er jeg så frisk igen, og jeg har sendt en mail til alle byens plejehjem og bedt dem tænke over, om de har nogen beboere, som kunne tænkes at ville deltage i et interview, hvor de fortæller om deres barndom og ungdom.
Det har resulteret i svar fra 1 (eet) sted!!
Jeg har osse skrevet til alle plejehjem i Randers – 0 svar!
Nu starter jeg så ud med at bruge nogle af de interviews, som jeg lavede for 10 år siden.
Desuden sender jeg en pressemeddelelse til regionsaviserne og tilbudsaviserne.
Hvis du er oppe i årene og har noget spændende at fortælle fra din barndom eller ungdom – eller kender nogen, der har – så er du meget velkommen til at kontakte mig på mail@seniortimen.dk.
Skriv et par linier om dig selv og vedlæg dit telefonnummer, så ringer jeg dig hurtigt op.
Seniortimen - internetradio for ældre
Tilføj din overskrift her
Tilføj din overskrift her